PROFILER

Jesper Kenn Olsen

Født 1971, fra Farum, bosat i Vejle & Ørestaden/Kbh.

Gennemført 2 gps-dokumenterede løb omkring jorden:
World Run 1, 26 232km, 2004-2005: Europa - Asien/Rusland - Australien - Nordamerika.
World Run 2, 36 917km, 2008-2012: Europa - Mellemøsten - Afrika - Sydamerika - Nordamerika.

Satte med World Run 1 standarden for hvad ''et løb omkring jorden'' er, senere brugt af World Runners Association som definition for de følgende 4 løbere (fra Australien, Irland, England og Frankrig), som har gennemført et løb omkring jorden.
www.worldrun.org - www1.worldrun.org - www.worldrunnersassociation.org

Næste mål: Som den første ved egen kraft krydse alle 7 kontinenter, og sikre at også den nye rekord bliver Dansk.

Forfatter til "Jorden Rundt i Løb" på Politikens Forlag, "Kunsten at Ville" på Haases Forlag, "The Runners Guide to the Planet" hos Amazon/iTunes.
Foredragsholder i Danmark og udlandet; træner af danmarks ultralandshold.

Gift med Jane Skov og passer af kaninen Simas'.

Livsmål: At komme til at kende vores planet og dens natur, ..et skridt af gangen tværs over kontinenterne :- )

Kontakt: jesper@worldrun.org



Jonas Andersen

Født 1995, fra Nakskov, nu bosat i Haderslev.

Udstationeret i Arktis med Slædepatruljen SIRIUS, 2018-2020

Som person har jeg altid været meget grænsesøgende. At kombinere ens fysiske formåen med det at udforske naturen omkring, er noget af det jeg nyder allermest. Siden 2013, hvor jeg løb mit første halvmaraton, har jeg gradvist bygget på. Min krop har fået mig mange steder hen, og jeg har igennem tiden bedrevet en masse.

I 2015 startede jeg som værnepligtig i Hæren, og imens jeg uddannede mig som sergent, brugte jeg noget af sommeren på at cykle fra min fødeby Nakskov til Gibraltar. De 3600 km blev tilbagelagt på 20 dage som en del træningen til min første Ironman. I 2016 var jeg bl.a. til EM i OCR, gik 100 km march og kastede mig ud i ultraløb. året efter deltog jeg i 24-timers løb i Viborg hvor jeg tilbagelagde lidt under 200 km og gennemførte ligeledes Hell Run "Danmarks Hårdeste Døgn".

Jeg arbejder stadig i Forsvaret, nu som sergent, og i perioden 2018-2020 var jeg udstationeret med Slædepatruljen SIRIUS. Her gjorde jeg mig nogle gode erfaringer med at arbejde under arktiske forhold og den oplevelse gav mig kun endnu mere lyst til at opdage vores planet ved egen kraft.

I 2021 løber jeg 100 maratonløb. Til næste år er planen bl.a. at bestige Mt. Elbrus som træning frem mod det helt store mål, nemlig at tage del i World Run 3 og sammen med Jesper være de første to danskere til at krydse Antarktis.


Kontakt: andersenpaafveje@gmail.com

Jesper Olsen World Run II